Efter Whiplashforeningens foretræde for sundhedsudvalget sammen med fem andre patientforeninger i september måned, har PFFL (Patientforeningen for Funktionelle Lidelser) sammen med Colitis-Crohn Foreningen sendt et brev til Folketingets Sundhedsudvalg i oktober. De er vrede over, at vi har foreslået, at centrene for funktionel lidelse lukkes og mener, vi er gået enegang uden om dem, og at vi skaber polarisering mellem patientforeninger.
De kalder os ”misinformerede” og skriver bl.a. i brevet:
”At disse foreninger ikke føler deres egne interesser varetaget i sundhedssystemet, er ikke et seriøst argument for at lukke det eneste specialiserede behandlingstilbud, som patienter med funktionelle lidelser har i dag.”
De skriver også: ”Det er ikke nyt, at nogle patientforeninger er inderligt imod, at deres respektive diagnoser, herunder ME/CFS, er blevet ”lagt ind under” diagnosen funktionel lidelse”.
Og tilføjer: ”Den biopsykosociale model er grundsten i behandlingen af funktionel lidelse. Modellen udfordrer den dualistiske opdeling af sygdom, som enten rent fysisk eller psykisk, og ser patienten som et helt menneske. Nogle med et meget traditionelt syn på sundhed, har svært ved at acceptere denne moderne tilgang”.

Kilde: PFFL´s facebookside.

Det kom egentlig ikke som en overraskelse, at PFFL har taget til genmæle. Egentlig er det også forståeligt. De beskylder os for ikke at have kontaktet dem og for at skabe polarisering. Gad vide, hvorfor de heller ikke har kontaktet os, før det griber til en vred pen og skriver til Sundhedsudvalget?
Vi har selvfølgelig respekt for, at der er nogle, der får hjælp på centrene. Det, vi ikke forstår er, at der bruges så store ressourcer på netop dét område, mens andre områder på sørgelig vis forsømmes. Det giver ikke mening. Især ikke fordi den behandling, de får på centrene, kan gives masser af andre steder. Det behøver man ikke specialiserede behandlingssteder til. Især ikke, fordi det sker på bekostning af andre patientgrupper med lidelser, der ikke kan forklares. For mennesker med whiplash er tilbuddene om fysisk behandling meget ringe, og på centrene for funktionel lidelse tager man sig ikke af patienternes fysiske problemer. Så når PFFL så fint skriver, at vi ikke forstår den nye tilgang til behandling, nemlig det biopsykosociale, må vi tilføje, at vi glimrende forstår det, og at vi også forstår, at man med funktionelle lidelser har fordrejet synet til primært at omhandle psykiske og til dels sociale problemer, mens de fysiske problemer bliver syltet. Og er der noget, der skaber dualitet, er det det. For så ser man jo netop ikke på hele mennesket!