Myter om whiplash
Der verserer en række myter om whiplash – til stor skade for de whiplashskadede. Trods beviser for, at det vitterligt er myter, bringes de stadig ofte til torvs.
Myte: Whiplash er bare noget psykisk!
Fakta: Whiplash er en anerkendt fysisk sygdom i WHO’s diagnoseklassifikationssystem med kode nr. S13.4. Dels er der evidens for, at psykologiske interventioner ikke har effekt ved whiplash, og dels er der evidens for, at nogle fysiske behandlinger virker.
Myte: Du kan ikke få whiplash, hvis du kun bliver ramt med 20 k/m i timen!
Fakta: Forskningen viser rent faktisk, at en stor del af whiplashskader skyldes påkørsel bagfra ved hastigheder under 20 km/timen.Whiplashskader kan ske ved selv meget små hastigheder. Der er mange variabler, der skal medtages i vurderingen af en lavhastighedsulykke.
Myte: Whiplash findes slet ikke!
Fakta: Nogle læger anerkender ikke whiplashskader. Efter devisen: Hvis man ikke kan se dem med det blotte øje, almindelige røntgenbilleder eller MR skanning, så findes de ikke. Men fakta er, at følger efter whiplashskader kan ses i form af fx. bevægeindskrænkninger, ændrede bevægemønstre, ændret muskulatur og ændret kropsholdning. Neurologiske undersøgelser viser ofte også ændringer. Desuden har bl.a. finske forskere fundet, at mange skader især i øvre nakke kan ses ved funktionel skanning, altså skanning under bevægelse af nakken og evt. samtidig upright skanning – skanning i oprejst stilling – hvor hovedets vægt belaster nakken. Det samme gør sig gældende ved røntgen under bevægelse i C-bue/ video fluoroskopi/DMX (digital motion x-ray). I Danmark anvendes undersøgelser under bevægelse og i oprejst stilling indtil videre ifølge Sundhedsstyrelsen kun i forbindelse med forskning, mens de foretages visse steder i udlandet.
Forskere har desuden fundet skader i nakken hos afdøde efter trafikulykker vha. undersøgelse af afdødes nakke under mikroskop. Skaderne ved mikroskopi ses kun sjældent vha. almindelige undersøgelsesmetoder. Af gode grunde kan man dog ikke mikroskopere nakken på et levende menneske.
Men fakta er altså, at det er muligt på forskellig vis at se skader efter whiplash.
Myte: Det er kun hysteriske kvinder, der får whiplash!
Fakta: Kvinder får oftere whiplash end mænd, fordi de er fysisk langt mere udsatte for skader, da bilers whiplashforebyggende tiltag er udviklet efter mænds gennemsnitlige højde og vægt. Kvinder har også mindre muskelmasse i nakken end mænd, ligesom de har en anderledes trafikkultur. De kører mere bykørsel i mindre sikre biler og er oftere passager. Hysteri har historisk set altid været brugt, specielt om sygdomme hos kvinder, som lægerne ikke forstod. Historien gentager sig nu, hvor mange læger antager, at whiplashsymptomer ikke skyldes ulykken, men psykiske traumer gennem livet. De fleste mennesker har psykiske traumer med i bagagen, men når det gælder whiplash, bliver hovedparten raske – også selv om de har haft alvorlige psykiske traumer tidligere. Derfor er en sådan antagelse ikke andet end et synspunkt, som er helt uden videnskabelig evidens.
Myte: Er whiplashskadede ikke bare hypokondere?
Fakta: Nej! whiplashskadede er ikke angste for sygdom. De ER syge pga. skader efter whiplash, der ikke kan behandles. Hele deres liv er ændret. De kan have mange invaliderende symptomer, som gør hverdagen barsk. Deres energi rækker langt fra altid til de helt basale ting. De kan ikke være der nok for deres børn, deres kæreste, deres venner. Fremtidsudsigterne er dystre. De er ikke altid i stand til at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet pga. de begrænsninger, konstante smerter og andre invaliderende symptomer, som whiplash kan forårsage. Økonomien kan være uoverskuelig. Forsørgelsesgrundlaget kan være uafklaret i årevis. De er kort og godt skadede, som udsættes for et kæmpemæssigt pres fra alle sider.
Myte: Folk får ikke whiplash i lande, hvor man ikke kan få erstatning!
Fakta: Antagelsen stammer fra et fejlbehæftet studie fra Litauen med graverende metodefejl. Studiet kunne pga. fejlene ikke optages i Cochrane. Cochranes opgave er at finde forskning, der ikke er påvirket af interessekonflikter (ex lægemiddelindustri, myndigheder, specialister). Kun 16 af studiets 31 personer havde brugt funktionel sikkerhedssele. Sikkerhedsseler øger risikoen for whiplash. Kun 15 % var blevet skadet fra start. 77,5 % var mænd; men whiplash er dobbelt så hyppig hos kvinder. Det er blot nogle af studiets fejl. Pga. fejlene burde det for længst være glemt, fremfor gang på gang at blive trukket frem som almengyldig sandhed.
Myte: Whiplashskadede bliver mere syge, hvis de søger erstatning!
Fakta: Whiplashskadede bliver ikke syge, fordi de søger erstatning. De er syge som følge af skader efter en ulykke og søger erstatning som kompensation for de negative påvirkninger, skaden har forvoldt på deres liv. Et systematisk review giver ikke beviser for, at erstatning fører til et dårligt helbred, og en undersøgelse
foretaget mhp., om der var et økonomisk incitament bag erstatningssøgning, viser, at folk, der får en økonomisk erstatning, har en indtjeningsnedgang. En anden undersøgelse viser desuden, at selv om whiplashskadede får erstatning, er deres indtjening betydeligt lavere, end hvis de ikke var blevet skadet.
Derfor er det absurd at antage, at man bliver mere syg, hvis man har mulighed for at søge erstatning.