“Funktionelle lidelser”

Symptomer efter whiplash antages i dag primært at have psykiske og ikke fysiske årsager ifølge uafsluttet forskning fra afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital (AUH), som antager, at det ikke er ulykken, der er årsag til de mange symptomer efter whiplash, men tidligere psykiske traumer, som aktiveres af ulykken. Skader efter whiplash sidder således ifølge dem ikke i nakken, men mellem ørerne. Det er med andre ord et andet udtryk for tidligere tiders hysteri eller hypokondri.

“Det er krænkende, at man bilder sig ind, at en varevogn i hovedet ikke kan give hovedpine!”
– Per Asmussen, whiplashskadet

Sundhedsstyrelsen udkom i sommeren 2018 med “Funktionelle lidelser – anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering”. Herunder hører whiplash sammen med en lang række andre fysiske sygdomme. Whiplashforeningen finder det uforståeligt, idet whiplash i WHO’s diagnoseklassifikation ICD-10 er en anerkendt fysisk diagnose som rubriceres under S13.4 som en fysisk skade i nakken. I den kommende ICD-11 er whiplash placeret under NA23.4, også som fysisk skade i nakken. WHO lægger altså ikke op til, at whiplash er en psykisk lidelse, hvilket betyder, at Sundhedsstyrelsen går imod WHO ved ikke at følge den danske ratifikation. Det forringer patienternes retssikkerhed. Afdelingen for Funktionelle Lidelser ved AUHs forskningsdiagnose for samlebetegnelsen “funktionelle lidelser” er Bodily Distress Syndrome (BDS). Diagnosen er ikke – i modsætning til whiplash – anerkendt i WHO, og vi ved ikke, om den bliver det.

De såkaldte “funktionelle lidelser” ligger ifølge afdelingen for Funktionelle Lidelser ved AUH i grænselandet mellem fysiske og psykiske lidelser, men WHO har indtil videre fastholdt adskillelse mellem fysiske og psykiske sygdomme. Så også her går Sundhedsstyrelsen egne veje ved også at tale om whiplash som en bio-psyko-social sygdom, hvilket betyder, at både fysiske, psykiske og sociale aspekter spiller ind. Desværre er deres fokus stort set udelukkende på psykiske aspekter, og behandlingen er psykiatrisk. Mange whiplashskadede tages ikke alvorligt. Mange får nedværdigende behandling af fagpersoner, der ikke tror på, at de er syge. Mange får en umenneskelig behandling i det sociale system, fordi de betragtes som psykisk og ikke som fysisk syge. Vi ser således, at systemet er med til at gøre de skadede endnu mere syge.

At rubricere whiplash som “funktionel lidelse” giver på ingen måde mening. Der findes talrige forskningsprojekter, som viser, at whiplashbevægelsen kan forårsage mange og meget forskellige skader i både nakke, ryg, lænd og hjerne. I modsætning hertil er der ingen forskning fra afdelingen for Funktionelle Lidelser ved AUH der bekræfter, at whiplashskadede har såkaldt “funktionel lidelse”.

“Funktionelle lidelser” bruges som samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests” – ifølge Sundhedsstyrelsen.

Desværre har Sundhedsstyrelsen fravalgt at indføre brug af undersøgelser under bevægelse som fx. DMX eller funktionel MRi-skanning, som kan vise nogle af skaderne efter whiplash. Så længe de vælger ikke at foretage sådanne undersøgelser, kan de efter vores mening ikke sige, at undersøgelser ikke viser noget, og en logisk slutning heraf er, at man heller ikke kan sige, at whiplash er en “funktionel lidelse”.

Der kan være mange bud på, hvorfor Sundhedsstyrelsen alligevel betragter whiplash som en “funktionel lidelse”. Læger flest synes magtesløse over for whiplash, som er en kompleks lidelse, der hører til i mange specialer pga. de mange forskellige skader. Intet speciale påtager sig ansvaret for gruppen. Gennemgang af lærebøger for medicinstuderende og netsider, skrevet af læger om whiplash, har afsløret dyb uenighed på området. Derfor kan et nyt tiltag som “funktionelle lidelser” måske have let spil. Der er desuden begrænset prestige i whiplash. Forskningen er stort set sat i stå pga. “funktionelle lidelser”. Forsikringsselskaberne har en interesse i, at de whiplashskadede psykiatriseres. Trygfonden sponsorerer da også en stor del af forskningen på afdelingen for Funktionelle Lidelser ved AUH sammen med Lundbeckfonden. Sidstnævnte kan have interesse i, at gruppen tilbydes antidepressiva, som Lundbeck producerer. Det ser ud til, at der kan være forskellige udefrakommende interesser indblandet, samtidig med at der måske er for lidt faglig interesse for den komplekse patientgruppe i sundhedssektoren. At få en psykisk diagnose kan få store konsekvenser for erstatningssøgning, fordi man antager, at ulykken “kun” er en udløsende faktor – ikke årsag – til symptomerne. Mht. en psykisk sygdom kan man heller ikke med sikkerhed kan sige, hvornår sygdommen er opstået.

Fordi “funktionel lidelse” ikke er godkendt i WHO, og fordi forskning viser, at der kan være mange fysiske skader efter whiplash er det forkert at sige, at whiplash er en psykisk og ikke en fysisk lidelse. Ikke mindst fordi konsekvensen er, at patienter med en “funktionel lidelse” ikke undersøges tilstrækkeligt, kan få overset fysiske skader, og at de behandles med psykiatriske behandlinger mod fysisk sygdom. Det drejer sig om behandlinger som mindfulnessterapi, kognitiv terapi og psykofarmaka. Der er evidens for, at kognitiv terapi ikke virker ved whiplash, og evidensen for, at mindfulnessterapi virker, er meget tvivlsom. Alt i alt mener vi, at både Sundhedsstyrelsen, læger og andre fagpersoner, der på et spinkelt grundlag har valgt at betragte whiplash som en “funktionel lidelse”, er på vildspor.

Gennem historien er primært kvindesygdomme blevet kaldt for hysteri. Der er dog gode grunde til, at specielt er kvinder får whiplash. Crashtests er nemlig lavet ud fra mænds gennemsnitlige højde og vægt, hvilket, sammen med mange andre faktorer, øger kvindernes risiko for at få skader .

Alt i alt finder vi, at det en tvivlsom faglig affære med tvivlsom evidens at kalde whiplash for en “funktionel lidelse”.