Behandling

Behandling er op til den enkelte læge eller behandler pga. manglende fastlagt behandlingsprogram, hvilket vi finder utilfredsstillende. Der findes kun få tilbud til whiplashskadede i det offentlige system fx fysioterapi og kurser i at leve med smerter og kronisk sygdom. Den skadede betaler derfor ofte selv for behandlinger. De fleste er søgende i forhold til at finde virksomme behandlinger både i det etablerede sundhedssystem og i den alternative verden. Det får til tider uheldige konsekvenser, fordi ikke alle behandlinger er harmløse. De skadede mangler vejledning i, hvad de skal gøre for at få det bedre. Det gælder i alle faser efter whiplash og understreges af et citat på Netdoktor.dk: “Der findes ikke en behandling af piskesmældsskader, som er bredt accepteret blandt læger og andre behandlere”. Dette er formentlig det essentielle problem, når vi taler behandling.

Målet med behandling mener vi er, at så mange som muligt efter en whiplashskade bliver velfungerende, livs- og arbejdsduelige mennesker igen. Behandling bør først og fremmest forebygge udvikling af kronisk whiplash (og kronisk hjernerystelse) og derfor er en tidlig indsats nødvendig. I alle faser efter whiplash bør man sigte mod sufficient smertebehandling, opnåelse af et så højt funktionsniveau som muligt og ikke mindst en god livskvalitet.

Så længe man ikke kan hverken visualisere eller behandle alle usynlige skader bliver behandling blot symptombehandling, som i værste fald risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi det egentlige problem ikke afhjælpes. At få rettet bidfunktion hos tandlægen pga. kæbesmerter hjælper fx ikke, hvis årsagen til smerterne er skader på ledbånd i øvre nakke. At træne balancen på vippebræt hjælper heller ikke, hvis balanceproblemerne skyldes skader på synet eller ørets balanceorgan. Det betyder ikke, at de whiplashskadede ikke kan behandles, men det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvilken behandling, de tilbydes. Behandlinger, der virker på den ene, virker ikke nødvendigvis også på en anden.

Lærebøger for medicinstuderende og netsider skrevet af læger om behandling af whiplash er præget både af, at de whiplashskadede ikke altid tages alvorligt, og af mismod. Der bygges mere på holdninger og antagelser end evidens. Oftest nævnes, at der ikke er evidens for anden behandling end bevægelse fra start samt at vejledning om det gode forløb kan forebygge kronisk udvikling, hvilket er en antagelse. At behandling af smerter kan forebygge smertesensibilisering og kroniske smerter, nævnes kun ét sted. Hjernerystelse ved whiplash forbigås. Ét sted står, at psykologiske interventioner ikke har effekt på whiplash, mens andre går ind for sådanne.

At der ikke er evidens for andet end bevægelse og en nedtoning af skaderne over for den skadede, er langt fra den fulde og hele sandhed. Der findes evidens for en række behandlinger, men desværre er meget forskning i behandling ikke entydig, fordi flere behandlinger sammenlignes i et og samme studie. Der mangler studier i enkeltstående behandlingsmetode. Fx er fysioterapi ikke fysioterapi, men forskellige behandlinger, men danske læger har i en statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i 2016 skrevet, at der ikke er evidens for fysioterapi. Det er ikke korrekt. Vi har fundet evidens for visse former for fysioterapi, mens vi har erfaring for at andre, fx McKenzie, styrketræning, ensidige og statiske bevægelser, foranlediger forværring hos de fleste.

I de australske guidelines for whiplashskadede er evidensniveauer mht. behandling angivet.

Det er altså muligt at foretage visse evidensbaserede behandlinger i Danmark – også behandlinger, der ikke koster det helt store, og som vil kunne udgøre en stor forskel, hvis villigheden er til stede.

De skadede kan naturligvis også selv gøre en indsats for at få fornemmelse af selv at kunne gøre en forskel på baggrund af vejledning i bevægelse og i at finde en balance mellem bevægelse og hvile, smertehåndtering, kost og kosttilskud. Den skadede kan bevæge sig, lave udtrækningsøvelser, øve sig i arbejds- og kropsstillinger, spise sundt (inflammations- og smertehæmmende kost) eller tage kosttilskud.

I det australske program betones, at patienten skal tages alvorligt og symptomerne anerkendes. Alt for mange danske whiplashskadede oplever det stik modsatte – symptomer nedtones, patienten beordres tilbage til sit normale liv, uanset hvad det indebærer mht. belastende arbejde og tunge løft. Derfor finder vi det er på tide at tage de whiplashskadede alvorligt.