Generelt om whiplash

Antallet af whiplashskader er steget markant, mens antallet af visse andre skader i trafikulykker er faldet, efter der blev indført tvungen brug af sikkerhedsseler.

I år 2000 mente Sundhedsstyrelsen, at ca. 5000 – 6000 danskere årligt fik whiplashskader, hvoraf ca. 5 % stadig havde symptomer efter et år. Men man kender hverken det præcise antal skader efter accelerations- decelerationstraumer eller antallet af tilskadekomne, der får kronisk whiplash. Lektor, kiropraktor og ph.d. i whiplashforskning, Lars Uhrenholt mener, at der er ca. 15.000 tilskadekomne årligt, og at 43 % af dem får kroniske, behandlingskrævende whiplashsymptomer af forskellig sværhedsgrad, mens 10 % bliver helt eller delvist uarbejdsdygtige. Der er dog danske læger, der mener, at 0 % har whiplash, mens andre taler om op til 50 % efter et accelerations-decelerationstraume.

I et speciale fra Syddansk Universitet beregnes, at antallet af whiplashskadede i Danmark er ca. 46.000, som tilsammen koster samfundet ca. 14 mia. kr. årligt. De kronisk whiplashskadede, hvoraf mange er unge mennesker, kæmper hårdt med både sygdom og det sociale liv. Mange mister hele eller store dele af deres arbejdsevne og det samme gælder deres sociale liv. Tiden må være inde til via registrering at finde ud af, hvor mange mennesker i Danmark, der får et whiplashtraume og invalideres efterfølgende, samt hvad det koster samfundet ikke at tage de skadede alvorligt og gøre noget virksomt for dem. Hverken psykiatriske behandlingsmetoder eller gentagne arbejdsprøvninger, ressourceforløb eller andre sociale foranstaltninger gør de skadede raske.

Den gængse vejledning til whiplashskadede er, at de skal gå hjem og gøre som de plejer. Det bygger på et ældre dansk forskningsprojekt, som har fået megen kritik. Det er langt fra altid den bedste vejledning. Bevægelse anbefales af stort set alle whiplashforskere, men ikke alle bevægelser er lige gode, og da den tilskadekomne samtidig kan have en hjernerystelse, kan det føre til kronisk hjernerystelse, hvis den skadede fortsætter som vanligt. Der findes ikke retningslinjer for undersøgelse og behandling af whiplashskadede i Danmark. Selvom der er evidens for effekt af tværfaglig behandling, bliver det kun tilbudt yderst sjældent og stort set udelukkende i forbindelse med tværfaglige smertecentre. Ofte først sent i forløbet, når skaden er kronisk. Smertebehandlingen af whiplashskadede er ofte utilstrækkelig og derved kan der opstå smertesensibilisering, som i værste fald kan føre til kroniske smerter. Det er desuden mange whiplashskadedes erfaring, at fagpersoner ofte har for lidt viden om whiplash. Hvilket også til dels fremgår af lærebøger for medicinstuderende og netsider skrevet af læger om whiplash. På sigt kan det koste både samfundet og patienterne dyrt.

Der er en stigende tendens til psykiatrisering af whiplashskadede i Danmark med samlebetegnelsen “funktionel lidelse” og forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome. Sundhedsstyrelsen udkom i sommeren 2018 med anbefalinger på området. Det er utilfredsstillende, da selv svære, invaliderende symptomer har vist sig ofte ikke at blive taget alvorligt med psykiatriseringen. Flere udenlandske læger udtrykker stor skepsis overfor det bio-psyko-sociale syn på whiplash, som anvendes i den danske forskning vedr. “funktionelle lidelser”, fordi patologi er den stærkest bestemmende faktor for de skadedes smerter, og fordi skaderne med en sådan sygdomsmodel ignoreres. Desuden forringes også patientsikkerheden med risiko for fejldiagnosticering. Selvom man endnu ikke hverken kan se eller visualisere alle whiplashskader, er det en kendsgerning, at hovedparten af kroniske whiplashskadede har massive og invaliderende symptomer. At skaderne er usynlige, forhindrer til gengæld den skadede i at få optimal behandling. Der findes danske læger, der tager de skadede alvorligt, men det er primært psykiaternes røster, der høres i medierne. Holdningsforskellene skader patienterne. Det er uholdbart og betyder ofte, at de skadede overlades til selv at finde veje til bedring af tilstanden, og at nogle ender med forværring i stedet.

Whiplashskadede beskyldes ofte for at ville undersøges i en uendelighed. Magtesløse læger sender nemlig de skadede rundt i systemet. Det Etiske Råd tydeliggjorde under den afsluttende debat om “Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser”, hvori “funktionel lidelse” indgik, at problemet er lægeskabt. Det står alligevel klart, at whiplashskadede af mange betragtes som en belastning for sundhedsvæsenet og samfundet. Psykiatriseringen kan være en følge heraf, fordi der så “gøres noget”.

I takt med psykiatriseringen er meget gået i stå – også implementeringen af “Konsensusrapport om undersøgelse af whiplashramte”, som bl.a. Whiplashforeningen var initiativtager til i 2003 se under vores publikationer. Den er endda udarbejdet af en række højtestimerede specialister fra forskellige specialer fra både Sverige og Danmark. Men whiplashområdet synes i dag uden særlig prestige. Forskningen er gået mere eller mindre i stå og området får meget lidt bevågenhed.

Andre steder i verden tages whiplashskadede mere alvorligt. Fx i Sverige og Australien, hvor gruppen undersøges og behandles tværfagligt fra start, se under forslag til litteratur for fagpersoner. Vi kunne ønske, at Danmark kunne tage ved lære af dette. Epoken med psykiatrisering bør afsluttes hurtigst muligt og de whiplashskadede tages alvorligt, undersøges og tilbydes virksomme, tværfaglige behandlingsforløb både af hensyn til de skadede og af hensyn til samfundsøkonomien. Psykiatriseringen fører til enorme frustrationer, større lidelse hos de skadede og antageligt også flere på overførselsindkomster. Kort sagt: Det, man gør i dag, virker ikke særlig godt, har negative konsekvenser for langt størstedelen og koster samfundet dyrt. Der skal andet og mere til.