Vores ønsker til fremtiden
Overordnet ønsker vi, at whiplashskader tages alvorligt
- At whiplashskadede ikke psykiatriseres.
- At whiplash betragtes alvorligt – også når undersøgelser ikke viser skader, pga. evt. usynlige skader.
- At alle accelerations- decelerationsulykker registreres, så man ved, hvor mange der skades, hvor gamle de er, og hvor mange der efterfølgende bliver helt raske/delvist raske/kronisk invaliderede.
- Med fokus på evidens og den bedste praksis bør der udarbejdes undersøgelses- og behandlingsplaner af specialister i whiplash, fagpersoner, alternative behandlere og whiplashskadede.
- Etablering af tværfaglige behandlings-/rehabiliteringscentre (videnscentre).
- Grundig undersøgelse og beskrivelse af ulykke og symptomer med vurdering af skadesrisici og evt. samtidig hjernerystelse ved første lægebesøg.
- Indførelse af funktionelle skanninger under belastning af whiplashskadede i Danmark for at kunne diagnosticere alle skader, der kan diagnosticeres.
- Rubricering af alle whiplashskadede på Quebec Task Force skalaen.
- Vejledning om sygemelding i starten og vigtigheden af at bevæge sig, men med rolige bevægelser i den første tid mhp. at undgå at provokere smerter og forværre forstuvning/skader.
- Vejledning om gradvist at øge bevægeaktiviteter, men holde pause ved symptomforværring som fx svimmelhed, nervesmerter, vedvarende hovedpine og nakkesmerter, samt om at undgå statiske bevægelser og forceret træning, som forværrer – whiplash kan ikke trænes væk!
- Fokus på smerter og smertebehandling fra start for at undgå smertesensibilisering, samt henvisning til smerteklinik ved fortsatte smerter.
- Brug af VAS- og NDI-skalaer fra start mhp. at få et vurderingsgrundlag mht. forbedring/forværring af tilstanden samt af effekt af behandlinger.
- Regelmæssig opfølgning af den whiplashskadede indtil symptomerne er forsvundet.
- Ved manglende bedring i helingsfasen planlægges undersøgelse- og behandling ud fra retningslinjer.
- Vurdering af, om den skadede har PTSD.
- Henvisning til evidensbaserede behandlinger. Se under behandling og/eller andre behandlinger, som whiplashskadede har erfaret har effekt – også alternative behandlingsformer.
- Vejledning i kropsholdning, arbejdsstillinger, bevægemønstre og lignende.
- Ved kropslige skævheder henvises til posturologisk behandling.
- Hjælp til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, såfremt det er muligt.
- Oprettelse af telefonlinje til både whiplashskadede og fagpersoner.
- Udarbejdelse af en pjece til nyskadede byggende på evidens og erfaring både fra fagpersoner og de skadede selv.
- Forskning i alle aspekter af whiplash, men især i nye undersøgelses- og behandlingsmuligheder.