Bestyrelse

Sara Maria Grau

E-mail: formand@whiplashforeningen.dk

Mit navn er Sara Maria Grau, og jeg er formand for Whiplashforeningen. Jeg arbejder for Whiplashforeningen på frivillig basis ved siden af mit job som advokat ved SKADEadvokaterne, idet jeg brænder for at forbedre vilkårene for whiplashramte. I mit job som advokat har jeg specialiseret mig indenfor personskadeerstatning, og jeg har siden 2008 beskæftiget mig med personskadeerstatningssager. En meget stor del af de klienter, jeg har haft gennem tiden, har haft følger efter piskesmæld, og jeg har derfor gennem årene opnået stort kendskab til piskesmæld samt de særlige problematikker, piskesmældsramte møder i erstatningssager og andre sammenhænge. Privat er jeg gift og mor til tre skønne piger.

Thea Lindberg Brinkmann

Mail: kasserer@whiplashforeningen.dk

Jeg er 70 år og arbejder som skoleleder I Odense, hvor jeg også underviser i sundhedsfremmende livsstil. Ved en påkørsel i 1990 fik jeg skader på nakke, bækken og den ene nyre. I årene efter udviklede jeg senfølger af forskellig slags. Da det etablerede sundhedsvæsen ikke kunne hjælpe mig videre, valgte jeg at læse sundhedsvidenskab på universitetet for at blive klogere på mig selv og finde nye muligheder. Med rette baggrundsviden udviklede jeg sidst i 90’erne et rehabiliteringskoncept med flere indfaldsvinkler – dedikeret til mennesker som mig. Primært bygget på udenlandske forskningsresultater med åndedrættet som grundpille. Konceptet kører på bedste vis, og jeg er stadig en del af arbejdsmarkedet i små doser. Samtidig er jeg Patient- og Pårørenderepræsentant for OUH og med i Styregruppen for Fælles Beslutningstagning i RegionSyddanmark.

Lone Hans

Jeg bor i Sønderjylland, er uddannet inden for regnskabs- og revisionsbranchen og har desuden også en uddannelse som Zoneterapeut. Ved en trafikulykke på Lillebæltsbroen i 2007 blev jeg desværre ramt af en whiplashskade, diskusprolapser i ryggen samt andre følgeskader. Ulykken medførte, at jeg der tidligere kunne klare at køre med fuld fart i overhalingsbanen med arbejdstimer på mellem 40-50 timer om ugen, pludselig befandt mig i krybesporet, og kun kunne klare 5-8 timers arbejde på en hel uge.  I årene efter ulykken var der masser af spørgsmål omkring job, fremtiden, behandlingsmuligheder, ressourceforløb, erstatninger osv., og da fik jeg gennem Whiplashforeningen god hjælp og støtte, som var uundværlig i situationen. Som tak for dette valgte jeg derfor i 2016 at sige ja tak til opfordringen om en post i bestyrelsen, og ønsker/håber hermed at kunne bidrage med råd og vejledning til andre whiplashramte, i det omfang mit eget helbred tillader det. Er i dag ansat i et fleksjob i en Psykolog-klinik. Det betyder meget for mig stadig at kunne være på arbejdsmarkedet og kunne bidrage med de ressourcer og kompetencer, der er tilbage.

Trine Lægdsmand

Jeg hedder Trine, og er helt ny i bestyrelsen. Før 2019 vidste jeg ikke meget om, hvad whiplashskader var. Jeg havde måske endda en opfattelse af, at det nok kun var personer, der var lidt sarte på en eller anden måde, der fik det, hvilket jo på ingen måde er tilfældet. Jeg tror det var sådan fordi, der mangler viden om, hvad det egentlig er for en skade, og hvad der er årsagen til, at man kan få det så skidt, og hvor indgribende det er i ens liv.

Da jeg selv var involveret i en trafikulykke i 2019, hvor jeg kolliderede med en betonrabat på motorvejen, slap jeg fra det uden varige mén, troede jeg! Jeg fik at vide af de sundhedspersoner jeg mødte, at jeg ville komme mig over generne i løbet af et par uger. Men jeg oplevede, at de tog til i stedet for. Og nu startede en årrække med kamp for at forsøge at få det bedre. Der var ikke meget hjælp at finde i sundhedsvæsenet. Jeg oplevede også en gang imellem, at fordi det jo er en usynlig lidelse, at blive mødt med ringe forståelse og mistænkelighed. Heldigvis dog også det modsatte.

Jeg tror rigtig mange med piskesmældsskader i nakken oplever det samme som jeg, at vi lever i det skjulte med vores handicap. I øjeblikket er der en del fokus på, at mennesker der har haft en hjernerystelse, føler sig tabt på gulvet i sundhedsvæsenet. Whiplashsramte oplever det samme. Derfor er vores forening så vigtig og jeg vil gerne støtte op om, at der er et sted, hvor der er støtte, erfaringer og information at hente. Og også et talerør, for de mange, der lever med en whiplashskade.

Jeg bor i Virum tæt på København. Jeg er billedkunstner og keramiker, og arbejder med det i det omfang jeg kan magte.

Tina Nielsen

Jeg er 48 år gammel og bor i Midtjylland med min mand og vores datter. Jeg pådrog mig whiplash i 2008 efter en trafikulykke (påkørsel bagfra i et vejkryds). Jeg er ny i bestyrelsen fra 2024 i Whiplashforeningen, og jeg ser frem til et spændende arbejde. Whiplashforeningen har jeg, som mangeårigt medlem og whiplashramt, selv haft stor glæde og gavn af. Det er vigtigt, at der er en forening, der kan stå til rådighed med hjælp og vejledning for folk, der har brug for det. Samtidig ser jeg, at det er vigtigt at have en forening, som kan være med til at fastholde og øge fokus på en målgruppe, som har brug for opbakning og forståelse fra samfundet.