Berlingske bragte den 20. januar 2024 en artikel af nordmanden Live Landmark under overskriften ”Livet var ødelagt. Fremtiden aflyst. ME sygdommen hærgede min krop. Troede jeg”.
Live Landmark fik som ung diagnosen ME sammen med en besked om, at hun var alvorligt syg og skulle spare på energien som det vigtigste. I dag er hun fuldstændig rask og forsker i ME og mener ikke, at ME er er en fysisk lidelse.
”Patienterne er primært optaget af deres fysiske symptomer og rapporterer om dette, men det er ikke altid, lægen opfanger det komplekse samspil mellem sind og krop. Fraværet af fysisk sygdom betyder ikke, at fysiske symptomer er fraværende” siger hun.

ME (myalgisk encehphalomyelitis) er på samme måde som whiplash ramt af FL (funktionel lidelse).
Ordet ”ramt” refererer ikke mindst at valg og fravalg af, hvilke sygdomme der i sin tid blev kategoriseres under samlebetegnelsen funktionel lidelse. Det syntes tilfældigt, bortset fra at sygdomme, man tidligere betragtede som hysteri, var selvskrevne. Diagnosekriterierne blev lavet så brede, at de kunne omfatte rigtig mange sygdomme, også flere end de mere end 30, der kom med i samlebetegnelsen. Skillelinjer var dog langt fra skarp og synlig. Hvorfor mon ikke? Var det mon primært syge kvinder, de psykiatriske læger gik efter? Den tanke kan man sagtens få.
Der findes desværre ingen nye diagnosekriterier for whiplash. Dem, der er, nemlig Quebech Task Force fra 1995, inddeler whiplash i fem grader, som er alt for upræcise. Det skyldes bl.a. at whiplash grad III og IV, som indebærer alvorlige nakkeskader, ikke længere i praksis kaldes for whiplash.
Diagnosekriterierne indeholder én sentens, som vi dog hæfter os ved, nemlig, at patienten ikke må have andre sygdomme, der kan forklare deres tilstand.  Mht. whiplash ved ingen dog, om patienten har en anden sygdom, der kan forklare tilstanden. Fx instabile ledbånd i øverste del af nakken. For det er ikke muligt i Danmark at blive undersøgt for det. Det kræver en funktionel billeddannende undersøgelse, som fx en skanning under bevægelse, og en sådan kan danske læger hverken lave eller tyde. Det er en kendsgerning, når patienter kommer hjem fra udlandet med en selvbetalt funktionel skanning og diagnosen øvre instabilitet. Selv om lægerne kunne tyde billederne, må vi desværre også konstatere, at der heller ikke kan gøres noget ved en sådan skade i Danmark. Flere udenlandske læger sagde nemlig på et internationalt seminar om instabilitet i øvre nakke for et par år siden i Sverige, at læger i Norden ikke er i stand/tør til at operere patienter for ledbåndsskader i øvre nakke, og at de heller ikke vil tage imod tilbud om at lære det.
Det efterlader unægtelig det indtryk, at det letteste er at lukke øjnene og lade, som om sådanne skader ikke eksisterer og i stedet give patienterne den psykiatriske diagnose funktionel lidelse. Vi finder, at det er både patientundertrykkende og en hån mod dem, der hver dag lider pga. ledbåndsskader i øvre nakke og en psykiatrisk diagnose (funktionel lidelse), hvis de ikke er lykkedes med at undgå den.
Med andre ord er mennesker med whiplash i samme båd som mennesker med ME.
Selv om vi kun har talt om øvre instabilitet ovenfor, risikerer alle med whiplashskader at blive psykiatriseret alene pga. diagnosen, til trods for, at der ikke er evidens for, at whiplash hører til i en sådan gruppe, som det oven i købet kun er Danmark, der har valgt at bruge, og som WHO, der laver vores internationale diagnoser, har fravalgt. Drop nu den diagnose, så også danske patienters sygdomme kan sammenlignes internationalt og sikres mht. fremtidig forskning.